
Mange danskere rejser hvert år på sommerferie, og det betyder desværre også, at indbrudstyvene får rig mulighed for at boltre sig i de tomme danske hjem.
Der findes mange gode råd for, hvad du kan gøre for at undgå indbrud i din bolig, mens du er på ferie. Her får du en række gode råd og anbefalinger, som Jyllands-Posten har bragt.
Ifølge mediet er det altid en god idé at få sit hus til at se beboet ud. Det betyder, at du med fordel kan lave lidt rod, så dit hus ikke ser forladt ud. Også i haven kan det være en god idé at lave lidt rod, så det ligner, at der er nogen hjemme. Ryd ikke børnenes legetøj alt for pænt op.
Endnu et godt råd er at bruge nabohjælp. Fortæl dine naboer, at du tager på ferie og lad dem fylde din skraldespand op, så det ligner, at der er aktivitet i dit hjem.
Undgå også at lægge feriebilleder op på Facebook, mens du er afsted. Nogle indbrudstyve bruger nemlig sociale medier til at se, om beboere er på ferie, så vent med at vise ferieminderne frem, til du er hjemme igen.
Endelig er det altid en god idé at vise tyvene, at du har taget dine forholdsregler. Sensorstyret lys er en god idé udendørs, fordi det automatisk tænder ved bevægelse. På den måde vil dine naboer kunne se, at der er ubudne gæster.
Et af de mest sikrende råd er dog at sikre sig med et alarmsystem, der eksempelvis kan give dig videoovervågning ved døre og vinduer. Der findes mange muligheder, og derfor kan det være en god idé at læse mere om alarmsystemer, før du kaster dig ud i denne gode løsning.