Hvilken vin til hvilket glas

livstil

Sponsoreret

Hvis man ønsker at få den optimale oplevelse ud af sin vin, så duft og smag kommer til sin fulde ret, så er det vigtigt, at man nyder den af de rigtige vinglas. Dette har stor betydning for den optimale oplevelse af vinen.

Hvilke glas til rødvine

Vælg rødvinsglasset efter, hvor stor en overflade vinen tåler at blive serveret på. Rødvinsglas med en stor skål og en overflade sikrer den hurtige og bedste iltning samt udvikling af vin i glasset.

Lidt mindre overflade sikrer, at vinen ikke når at flade ud, hvis vinen skulle have nogle år på bagen. Den mindre overflade sikrer, at ældre vine, der har toppet formkurven, ikke får for meget ilt i glasset, så duften og smagen holdes intakt.

De helt store glas er velegnede til store og kraftige rødvine, der kræver plads for at udfolde sit fulde potentiale med en flot smags- og duftoplevelse. Her taler vi om alkoholtunge vine som Amarone og de oversøiske vine, der nyder godt af, at aromaen kan sprede sig bedre i glasset. Vine som Barolo og Brunello vil også egne sig godt i de store rødvinsglas.

Derudover vil de helt unge og billigere rødvine også nyde godt af at få en stor overflade. Derved får man let løftet vinen til et bedre niveau.

Hvilke glas til hvidvine

De fleste hvidvine med flotte og syrlige frugtnuancer tæmmes og udvikles elegant på en lidt mindre overflade, så duften fastholdes uden at forsvinde fra vinen.

Hvidvine med lidt mere kraft har godt af at blive skænket i et glas med en lidt større overflade, så hvidvinen bedre kan udvikle sit potentiale.

De kraftige hvidvine kræver plads til udvikling i glasset for at åbne sig. Her vil den store overflade i et almindelig størrelse vinglas give de kraftige hvidvine mulighed for at åbne op for duften og smagen i et glas med en større overflade.