Indretningsidéer til din drengehybel 

Uncategorized

Sponsoreret

Nogle drenge har svært ved at lave en flot indretning. Det skyldes for det meste, at drenge og mænd ikke går lige så meget op i møbler, udtryk, farver og alt det andet der følger med indretning, som piger gør.  

Derfor ender en drengebolig ofte med at være lidt ucharmerende og usammenhængende, når det kommer til indretningen. 

Hvis du gerne vil overraske din familie, dine venner og din kæreste med en superlækker drengehybel, så skal du læse med her. Du får nemlig nogle tips og tricks til, hvordan du skaber en flot, men stadig mandlig indretning i din drengehybel. 

Sammenhæng i indretningen

Sørg for, at der er en eller anden form for sammenhæng i din indretning. Det kan være møbler, der er lavet af det samme materiale eller har nogenlunde samme farve. Det betyder utrolig meget for det samlede billede af indretningen, og giver sammenhæng, hvilket øjet godt kan lide. 

Skaf noget der er unikt 

Prøv at finde et møbel, et tæppe eller en dekoration, som du synes er fed, men som samtidig er unikt. Det vil gøre at folk får en fornemmelse af hvem du er som person, når de træder ind i din mandehybel. 

Det kan for eksempel være et flot vitrineskab i metal, et sejt sværd du har arvet fra din morfar eller en plakat, du er helt vild med. Det vigtigste er, at du selv synes det er flot. Dog bør du ramme din plakat ind, hvis det er sådan en, du ender med at hænge op. 

Vælg et par farver

Det er en god idé at vælge en farve eller to, som går igen gennem din bolig. Det kan være at dine håndklæder er i denne farve, dine viskestykker og dine dynebetræk. Det vil som før forklaret skabe en overskuelig sammenhæng.