Sådan sparer du penge på køb af fliser

Skal du i gang med at renovere dit badeværelse eller køkken, og mangler du nye fliser? Så har du nok allerede fundet ud af, at fliser ikke altid er helt billige. Dog er det alligevel en nødvendighed i mange køkkener samt på mange badeværelser. Her finder du flere gode råd til, hvordan du kan spare penge på køb af fliser. Dette gælder uanset, om du skal købe vægfliser eller gulvfliser.

Tips til at spare penge på dit flisekøb

  • Fjern selv de gamle fliser – Du kan starte med selv at fjerne alle de gamle fliser. Dette kan hurtigt give dig en stor besparelse, da det tager en del timer at fjerne fliser. Gør du det selv, skal du ikke hyre professionelle til at stå for det. Har du hænderne skruet rigtigt på, kan du også selv sætte fliser op. Dog er dette noget, som de fleste gerne vil have fagfolk til at gøre.
  • Put ikke fliser på alle overflader – En anden god måde at spare penge på er, hvis du ikke putter fliser på alle overflader på badeværelset eller i køkkenet. Det kan sagtens være, at der er flere steder, hvor fliser slet ikke er nødvendige.
  • Tænk over dit valg af fliser – Sidst men ikke mindst bør du tænke over, hvilke fliser du vælger. Nogle fliser er billigere end andre, så du kan eventuelt gå med et billigere valg. Eksempelvis koster keramiske fliser som regel ikke lige så meget som natursten. Dog skal du naturligvis altid vælge fliser, som du mener passer ind i din bolig.